|
|
|
|
|
VisitAalborg introducerer rullende turistinformation
|
|
Aalborgs gæster kan se frem til en endnu bedre serviceoplevelse til foråret, når VisitAalborg ruller afsted med to nyindkøbte trehjulede cykler, som skal fungere som mobil turistinformation på gader og stræder i og omkring Aalborg.
|
|
|
|
“Vi ønsker med dette initiativ at styrke vores service over for byens mange gæster og borgere. Vi servicerer årligt omkring 100.000 gæster i vores InfoCentre i Aalborg og Hals, men vi vil gerne hjælpe endnu flere til gode oplevelser ved at være tilstede lige dér, hvor byens gæster er. Uanset om det er på havnefronten, i Kildeparken, i Vestre Bådehavn eller et helt fjerde sted,” siger Pernille L. Kristensen, informationsleder i VisitAalborg.
Vi forventer, at de specialdesignede trehjulede cykler vil vække opsigt i gadebilledet og dermed også være en attraktiv reklamesøjle for VisitAalborgs samarbejdspartnere.
“Vi har bevidst gået efter en miljøvenlig og markant løsning, som både vil skabe stor synlighed i bybilledet og samtidig medvirke til at understøtte de mange events, som Aalborg er vært for,” siger Pernille L. Kristensen.
VisitAalborgs rullende turistinformation ruller bl.a. ud i forbindelse med sommerens Tall Ships Race, karnevalet, Aalborg Operafestival, indvielsen af det nye Friis City Center, ved større konferencer i Aalborg Kongres & Kultur Center og meget mere.
|
|
|
|
|
|