Til forsiden
Klima

Det danske klima er ganske afvekslende over året; mildt i forårsmånederne april og maj, varmere i sommermånederne juni til august, blæsende og ofte
regnfuldt i efteråret (oktober til september), og køligt ofte med sne og frost i vintermånederne december til marts.

Danmark ligger i den tempererede klimazone med en middeltemperatur på 7,7 grader Celsius. Dette milde årsgennemsnit skyldes Golfstrømmens opvarmning af havet omkring Danmark. Statistisk er februar årets koldeste måned (0,0 grader), august den varmeste (15,7). August har tilmed varmerekorden, 36,4 grader Celsius, målt 10. august 1975. Vestenvinden er fremherskende og som følge deraf falder den største nedbørsmængde i det vestlige Danmark, nærmere betegnet i Sydvestjylland.

Badevandstemperaturen i de danske have ligger i månederne juni-august mellem 17 og 22 grader set over perioden 1996 til 2006, mens det er meget normalt at strandene lokalt kan måle helt op til 25 grader i august måned. 

Dagens vejrmelding kan fås på telefon:
Lokalvejret, landsvejret, vejret de kommende dage, farvandsudsigten: 1853

På dmi.dk fra Dansk meteorologisk Institut findes vejrudsigter på dansk og engelsk
Tirsdag, januar 31 2012

Søg overnatning & oplevelser

VISITAALBORG Kjellerups Torv 5, niveau 13 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT