I Aalborg er det let at komme rundt
I Aalborg finder du 205 bycykler, som er gratis at bruge. Dermed er det gjort let at komme rundt i Aalborg på en miljørigtig og billig måde. De aalborgensiske bycykler er helt unikke, de har både gear, lygter samt rigtige hjul, og så bliver de tilset hver dag. I vinterperioden 1. november til 1. april bliver bycyklerne sat i vinterhi og får

det store servicetjek, så de er klar til endnu en sæson, når turisterne kommer til byen.
Sådan gør du Bycyklerne finder du på en af de 19 centralt placerede bycykelstationer. Du kan genkende bycykelstationerne på de særlige bycykelstandere med bycykellogoet. Det er gratis at bruge en bycykel, men du skal frigøre cyklen fra stativet med en 20’er, ligesom med en indkøbsvogn. Når du afleverer cyklen på en anden bycykelstation, får du 20’eren tilbage. Find
dine bycykelstationer her.
Det med småt Du må bruge bycyklen i hele byområdet i Aalborg og Nørresundby, men cyklen skal afleveres på en bycykelstation hver gang efter brug. Du må gerne stille en bycykel udenfor en forretning, mens du handler, men du må ikke efterlade en bycykel i din garage eller cykelkælder, og du må ikke bruge egen lås på cyklen.