Til forsiden
Lille Vildmoses historie

Hvem forbinder egentlig Lille Vildmose-området med Stenalderhavet, sildefiskeri i middelalderen, mosekonen der brygger, St. Steensen Blichers novelle ”Kjærlighed i Vildmosen”, nedkastningsområde under besættelsen, etablering af statshusmandsbrugene, moseegsskulpturer, osv.?
Ja, der er egentlig mange gode grunde til at stifte nærmere bekendtskab med vor egn og dens befolkning

 

Lille Vildmose-området der er beliggende ca. 10-15 minutters kørsel fra Aalborg, udgør i dag et enestående natur- og kulturområde der indeholder både unikke biotoper og kulturminder fra en svunden tid. Det udgør tilsammen en fælles historisk identitet,der er vigtig for lokalbefolkningen.

Kalkskrænterne – bl.a. Kjællingbjerg Klint og skrænterne mellem Gudumlund og Storvorde – vidner om hvilken udstrækning Stenalderhavet har haft og hvorledes landskabet efterfølgende har hævet sig.

kongstedlund_lilleVildmose

Historiske monumenter

En række mindre herregårde med forskellig historisk baggrund vidner om landbrugets historiske betydning igennem tiderne. 
 
Mindre kanalsystemer fra Lille Vildmose forbinder området med et af Danmarkshistoriens største industrieventyr i 1700-tallet omkring Gudumlund Fabrikker (i dag området i og omkring Gudumholm) iscenesat af von Buchwald.

Middelalderens sildeeventyr

Det lille fritidsfiskersted ved Stejlgabet i Dokkedal vidner om sildeeventyret i middelalderen. Det er i dag et fredet og utroligt smukt badested ved foden af Mulbjergene med en mindre udstilling omkring fiskeriet.

Gravningen af tørv og den senere udvinding af spaghnum har skabt spor i landskabet – og rent bogstaveligt også spor til transport af dette forunderlige produkt såvel til Kongerslev, Mou Bro som Gudumholm.

Hvor fortiden møder nutiden

Disse historiske ”glimt” søges kædet sammen i dag bundet op på en nutid hvor de natur- og kulturmæssige værdier søges videreformidlet til os selv og vore efterkommere. Det sker via et stort arbejde for at få ønsket om etablering af en nationalpark i Lille Vildmose til at gå i opfyldelse.

Disse herligheder der delvis er omkranset af Limfjorden, Kattegat og Lindenborg Å, er åbenbare som kombinationsmuligheder for turisterne. Spise- og overnatning sammen med bade- og aktivitetsmuligheder gør det til et ideelt sted at holde ferie.

Fredag, august 01 2008


"Kærlighed i Vildmosen"
Har du læst St.Steensen Blichers novelle...

Udsigtstårnet

Når man besøger Tofte Tårnet umiddelbart nord for badebyen Øster Hurup i den sydlige udkant af Lille Vildmose og hører kronhjorten brøle på sletterne, får man et ekko fra tidernes morgen ...

Ta' på guidede ture rundt i Lille Vildmose - kontakt

InfoCenter Lille Vildmose

Lille Vildmosecentret
Vildmosevej 16
Dokkedal
9280 Storvorde
Tel. +45 9931 7560

Lille VildmoseNyd særpræget og usædvanlig smuk natur...

Søg overnatning & oplevelser

VISITAALBORG ØSTERÅGADE 8 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT