Til forsiden
Sightseeing i Aalborg

SightseeingbussenSightseeing med Open Top Bus

Stig på Sightseeingbussen og læn dig trygt tilbage i sædet – alt imens du nyder byen og dens attraktioner fra de højere luftlag. Du får en buket af oplevelser alt fra funkisgader, tårne og spir, grønne oaser, eksotiske dyr og den blå Limfjord – med andre ord Aalborg, når den er bedst. Pris 30 kr. torsdag dog 60 kr.

Læs mere om tid og sted
Sightseeingbussens køreplan 2010...

City Circle bus

City Circle - gratis bustur med guide i Aalborg city

I perioden 28. juni - 21. august 2010 kører City Circle bussen hver dag kl. 9-19 til og fra nogle af Aalborgs største attraktioner og seværdigheder. Det er gratis at køre med bussen og der er guide med alle dage i tidsrummet 10-13.
Læs mere om City Circle bus i Aalborg...

Historiske byture i Aalborg

Historiske byture 
med Det Hem'lige Teater

Det Hem'lige Teater vil tage publikum med på en tur gennem byen og tiden for gennem en lille forestilling fortælle om Aalborgs historie
I år er turen rundt i byen ikke lang, for størstedelen af turen bliver henlagt til Aalborg Helligåndskloster, men det gør ikke historien mindre spændende, tværtimod.

Turene begynder mandag d. 28. juni og spiller til 30. juli – alle dage mandag – fredag kl. 20.00. Startsted: ved VisitAalborg i Østerågade. Billetter kan også købes hos VisitAalborg eller ved turens begyndelse, men vær opmærksom på at der kun er et begrænset antal pladser – der kan derfor være udsolgt. Billetpris Voksne kr. 100,- Børn kr. 50,-
Læs mere om historisk bytur her...

Aalborg KlosterRundvisning i Aalborg Kloster


I Aalborg Kloster viser Aalborgs turistguider rundt og fortæller om klostrets spændende historie. Bl.a. besøges klostrets kapitelsal med fine kalkmalerier fra 1512- 20. Klostret ligger midt i Aalborg gemt væk som en hyggelig lille oase og danner i dag ramme om 25 boliger for ældre. Stedet har atmosfære og rummer gode historier
fra tiden, hvor det var hjemsted for munke og
nonner, latinskole, og senere under 2. verdenskrig gav det ly for modstandsgruppen Churchillklubben.
Tid: 01.07-17.08, tirsdage og torsdage kl. 14.00
Sprog: dansk og engelsk - tirsdage, dansk og tysk - torsdage
Sted: Aalborg Kloster, indgang fra C. W. Obels Plads
Pris: kr. 50, børn gratis - billet købes af guiden
Yderligere info: www.fof-aalborg.dk

Havnerundfart i Aalborg

Havnerundfart med MS Kysten

Det gode skib MS Kysten sejler havnerundfart på Limfjorden med start fra Aalborg i perioden 29.6 - 30.8 2010. Skibet sejler Lørdag, søndag og mandag med afgange kl. 11, kl. 13 og kl. 15.
Turen varer 45 min. og begynder og slutter i Aalborg. Skibet ligger til på kajen mellem Limfjordsbroen og Østerågade.

Læs mere om havnerundfart her...

Jens Bangs Stenhus Aalborg

Rundvisning på Apotekerloftet i Jens Bangs Stenhus

Du har nu mulighed for at se den eksklusive udstilling øverst oppe i Jens Bangs Stenhus. Her kan ses mange forskellige ting der har været brugt til medicinfremstilling siden 1600tallet
Læs flere fakta om rundvisningen her




 Slentretur med guide i Aalborg

Slentreture med guide

Mulighederne for ture i regionen er mange, kun fantasien sætter grænser. På guideforeningens hjememside findes der turforslag til både buvandring, dagsture og indendørs rundvisninger du kan se nærmere på
Aalborg Guideforenings hjemmeside
Temature med guide forår 2010 - se folder her

Tip til slentretur i Det Gamle Aalborg - på egen hånd

I VisitAalborgs InfoCenter kan du få udleveret en lille folder ”Du Gamle Aalborg” med to forslag til slentreture som du kan gå på egen hånd i Aalborgs gamle bydele. En spændende og lærerig folder som gerne skulle give dig en god oplevelse – du bliver ført til charmerende gader med toppede brosten og små bindingsværkshuse og gennem gemte gyder.
Du kan også se folderen her i LivePaper version

orienteringsløb og sightseeing i AalborgSightseeing i et hurtigt tempo.

Vær aktiv i din ferie samtidigt med, at du oplever Aalborgs seværdigheder. Prøv VisitAalborgs nye orienteringsløb i midtbyen og tag på sightseeing på den fede måde. VisitAalborg har i samarbejde med Aalborg Orienteringsklub udarbejdet et orienteringsløb som foregår i midtbyen. Orienteringsløbet bringer dig rundt til 18 poster, og som en ekstra udfordring er der ved hver post et spørgsmål. Hvis du svarer rigtigt på alle spørgsmålene får du en lille gave af VisitAalborg, husk at komme forbi turistkontoret Østerågade 8 og hente din gave. Orienteringsruten er lagt således, at du automatisk kommer forbi nogle af Aalborgs store og små seværdigheder. Hent orienteringskortet.

"Spritfabrikken" V&S Destillers i Aalborg

Rundvisning på "Spritfabrikkerne"
Pernod Ricard Denmark

I sommerperioden 01.07.10 – 31.08.10 
kan du deltage i de faste rundvisninger, som fabrikken arrangerer med start
• tirsdage kl. 10.00 og kl. 13.00
• torsdage kl. 10.00 og kl. 13.00

Entré: 50 kr. pr. person. Børn under 12 år iflg. med voksne er gratis. Der kan ikke reserveres plads. 

Læs om rundvisninger for grupper hele året... 

Tirsdag, august 24 2010

Yderligere inspiration

Du kan også besøge denne hjemmeside: Dansk Arkitekturguide - her finder du forslag til byvandringer. Turen "I Aalborgs hjerte" tager dig på historisk rundtur.

Aalborg - en sjov folder for børn og voksne
Sprøg efter denne folder på VisitAalborgs InfoCentre og oplev Aalborg sammen med dine børn på en sjov måde...
 


I folderen er nævnt at den største frø på Frøspringvandet i Bispensgade er blevet stjålet. Frøen er siden blevet fundet forladt i en park og den vil blive remonteret snart.

Tag på Sightseeing i naturen omkring Aalborg med naturguide...

AalborgCard
- den korte vej til de gode oplevelser...
VISITAALBORG ØSTERÅGADE 8 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT