Mit andet besøg i Aalborg
var på en flot og varm sommerdag. En spontan shoppingtur med fire veninder. Pludselig sad vi uden for en café med udsigt til bindingsværkshuse og et livligt shopping-miljø. Jeg fandt sko på tilbud, min veninde en flot kjole og så spiste vi en skøn frokost og blæste varehusene et stykke.
Vi ville bare blive i Aalborg, og det var med nød og næppe vi nåede færgen hjem til Norge. På motorvejen gennem det nordjyske landskab spekulerede jeg over hvorfor det var så anderledes at komme til Aalborg denne gang. Første gang havde jeg for lidt tid - noget der altid er uretfærdigt imod en by - og den fyr der skulle vise mig rundt tog mig straks med i Jomfru Ane Gade.
Men der er grænser for hvor mange øl selv jeg kan få ned i løbet af en eftermiddags sightseeing.
Tilbage til Aalborg Da jeg kom tilbage tredje gang en februarmorgen sidste år og så morgendisen stå over Limfjorden, solstrålerne lyse på Nørresundby og fik en varm, dobbelt café latte på Isbryderen Elbjørn, følte jeg en fryd over igen at skulle indtage byen.
Byens gode liv
Aalborg er som en æske chokolade. Den ene lækre bid efter den anden dukker op.
I en smal gade fandt vi glaspusteren Lene Højlund, butikker med fantasifuldt tøj, og hos Penny Lane Vinhandel hjemmelavet blåbærsyltetøj, lemon curd og en vellagret Samsø ost.
I en flot gammel smedie i centrum finder du Lange Kunsthåndværk. Og midt på et af byens travle shopping-strøg kan du forsvinde under jorden hvis du søger ro.
I Algade ud for Stormagasinet Salling står glaselevatoren, som tager dig ned til Gråbrødreklostret. Der kan du leve dig ind i munkenes hverdagsliv for 750 år siden, fjernt fra det hektiske gadeliv lige over dit hoved.
Der er mange gallerier i byen, et af dem er Galleri Wolffsen i Tiendeladen. Den meget hyggelige restaurant Nordens Folkekøkken ligger lige i nabolaget, hvis kunsten giver dig appetit på lidt lækkert til ganen. Du må endelig også gå en tur i Hjelmerstald-kvarteret. Husene er eventyrligt smukke og det er vanskeligt at undgå vindueskiggeri.
Et måltid som et langt kys … Hvad gør du når både kokken og maden er uimodståelig?
På restauranten hos en af Danmarks kendte kokke Morten Nielsen er der fest for alle sanser. Her møder du kokken som hævder at gode måltider er som kys. Man husker de gode og glemmer de kedelige. Og ligesom et kys kan være et løfte om kommende glæder kan et godt måltid også give signaler om at der er mere godt i vente. For vort vedkommende viste det sig at efter første ret kom der fem til ... med en sorbet af grapefrugt og honning som mellemret.
- De gode ting i livet er enkle siger Morten Nielsen og jeg vil gerne have at alle sanser stimuleres under et måltid. Det er vigtigt at tage sig tid til at sanse nuancerne. Allerhelst spiser jeg med lukkede øjne, for så nyder jeg det mere. Vi lukker automatisk øjnene når vi kysser - ikke sandt?
Og da vi havde slikket den sidste rest af den hvide chokoladeparfait i os sad vi med lukkede øjne og ventede på regningen.
Hvad vi drømte om, forbliver en hemmelighed.