Til forsiden
Fra Aalborg til Vesterhavskysten

Fra Aalborg køres via Store Vildmose til Blokhus. Hvis vejret tillader det køres der på stranden til Saltum Kirke, hvor der gøres stop for at se de fantastiske kalkmalerier bl.a. et særegent motiv af Jesu stamtræ fra ca. 1520.

Turen går videre til Børglum Kloster hvor blandt andet den imponerende klosterkirke besøges. Herefter køres der til Rubjerg Knude fyr der nu er lukket på grund af tilsanding ligesom de tidligere bygninger der indtil for nylig husede Sandflugtsmuseet. Fra sandskrænten der på sine steder er op mod 90 m høj, er der en smuk udsigt over havet og langs kysten med den specielle vegetation. Herfra kan man også se Mårup Kirke der dag for dag rykker tættere på havet.

Der kan gøres holdt i den dejlige fisker- og ferieby Lønstrup hvor frokosten kan indtages, ligesom det anbefales at aflægges besøg hos nogle af de mange kunsthåndværkere.

Herefter går turen til Hirtshals hvor der inden hjemturen aflægges besøg på Nordsøen Oceanarium med akvarier, sælarium og udstillinger.

Entré: Børglum Kloster og Nordsømuseet


Mandag, marts 19 2012


Fra Rubjerg er der en flot udsigt ud over havet ...

Søg overnatning & oplevelser

VISITAALBORG Kjellerups Torv 5, niveau 13 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT