4. juli festligheder
i Rebild og Aalborg I 1912 erhvervede en kreds af danske immigranter i Amerika godt 100 tdr. land af det dejlige naturområde mellem Rold Skov og Lindenborg å. Ved den første Rebildfest, der blev holdt samme år, blev naturparken skænket til det danske samfund, og lige siden har 4. Juli, Amerikas uafhængighedsdag, været fejret hvert år i Rebild af mange tusinde mennesker, såvel emigranter og deres efterkommere som danske borgere.
Rebildfesten er et udtryk for taknemmelighed mod det statssamfund, som modtog over 300.000 danske immigranter, og traditionen fastholdes for at styrke venskabsbåndene mellem USA og Danmark
Traditionsrig Rebildfest
Stars and Stripes og Dannebrog vajer side om side i det naturlige amfiteater i Rebild Bakker. Musik, underholdning, fællessang samt taler af prominente amerikanere og danskere er udtryk for de bånd, som knytter USA og Danmark sammen.
Blandt tidligere hovedtalere ved Rebildfesten hører medlemmer af den danske kongefamilie, den forhenværende amerikanske præsident Richard M. Nixon, Walt Disney, Richard Chamberlain og mange flere
4. juli festligheder i Aalborg
I forbindelse med festen i Rebild Bakker afholdes der i Aalborg (ca. 20 km nord for Rebild) en lang række arrangementer, som strækker sig over flere dage. Fra Gammel Torv i centrum af Aalborg vil der være livemusik med danske og amerikanske kunstnere. Det Danske Udvandrerarkiv afholder fotoudstilling på J.F. Kennedys Plads, hvor også USA's ambassadør Laurie S. Fulton og Aalborgs borgmester Henning G. Jensen holder taler.
Online booking til Rebildfesten 2011Program for Rebildfest i Rebild Bakker og Aalborg Optagelse i Chr. VI's LaugArrangører af Rebildfesten
Hovedtalere ved Rebildfesten i Rebild Bakker