Til forsiden
Jul i Aalborg - den gode stemning spreder sig...
Julemarked i Aalborg

Jul i Aalborg City

Julemarkedet i Aalborg City åbner fredag, den 27. november kl. 18. Julemarkedet er en tradition, som Aalborg City udvikler hvert eneste år. 2009 er ingen undtagelse. Endnu flere julehytter er opstillet i Aalborg City, endnu flere juletræer, endnu flere lys, endnu mere underholdning. Aalborg Citys julemarked er som at gå ind i et juleeventyr. Oplev duftene, brug alle sanser. Her er der garanti for, at du kommer i den rette julestemning. 
Mere om julemarked i Aalborg... 

Julemanden kommer til Aalborg

Den ægte julemand i Aalborg

Lørdag, den 28. november kl. 11 ankommer den ægte Julemand direkte fra Grønland til Aalborg. Hans stolte skib lægger til kaj ved Aalborg Havn. Her bliver han officielt modtaget af Borgmester Henning G. Jensen samt tusindvis af børn og voksne.
Kl. ca. 11.30 kører Julemanden og borgmester Henning G. Jensen rundt i Julemandens kane i byens gågader og slutter turen ved julemandens hus på Gl. Torv.
Læs mere om Julemanden her...

Jul i Aalborg

Jul i naturen på østkysten

På østkysten ved Hals kan du nyde juletiden ude i naturen. I pragtfulde omgivelser kan du tage på en afslappende ridetur langs fjorden med en turguide.

Med flotte juledekorationer i baghovedet kan du deltage i en indsamlingstur i skovene og langs kysten. Her kan du blive inspireret til nye former for juledekorationer, men også de mere klassike dekorationer bliver fremvist.
Mere om jul i naturen...

Dalton på DR's store juleshow i Aalborg

DR's juleshow i Aalborg

Der drysses med stjernestøv i Aalborghallen, når Aalborg Kongres & Kultur Center for fjerde gang åbner dørene for tv-optagelserne til DRs Store Juleshow. Udover det velspillende og store DR UnderholdningsOrkesteret er Michael Bolton, Katherine Jenkins, Carola, Melody Gardot, Aqua, Dalton, Oh land, Outlandish og Mohamed Ali blandt den perlerække af kunstnere, der gæster Aalborg.

DR's store juleshow i Aalborg...
Jul på savannen i Aalborg Zoo

Jul på savannen 

Mon gifrafferne har nissehue på? Nej, men børnene har måske. Aalborg Zoos julegave til Aalborggensere og hvem der ellers måtte have lyst til at komme er gratis entré juleaftensdag. Der er julegudstjeneste på savannen. Gudstjenesterne varer  ½ time og har fokus på natur - og jul naturligvis. 
Jul på savannen i Aalborg Zoo...
Skøjtebane i Aalborg

Skøjtebane i Aalborg centrum

Den store, flotte skøjtebane på C.W. Obels Plads midt i Aalborg centrum åbner fredag, den 4. december og har åbent hver eneste dag frem til marts måned 2010. Du kan leje skøjter ved skøjtebanen. Kom og slå din indre skøjteprinsesse løs. Velkommen til vinteroplevelser i Aalborg.

Læs mere om skøjtebanen her...
Juleshopping i Aalborg

Shoppinglivets julegodter

Den helt rigtige julegave til dine kære skal findes - en målsætning de fleste kender. Mange nyder ovenikøbet opgaven og sætter pris på at mulighederne er mange og elsker at ose rundt for at checke udvalg og muligheder. Aalborg er perfekt til formålet. Her finder du et bredt udbud af shoppingmuligheder.

Læs om butikkernes åbningstider

Julegodter

i form af lækre links til sider med et væld af inspiration til hyggelige juleoplevelser:

Se mange flere julearrangementer i Aalborg

Jul i naturen på østkysten
Jul i Nordjylland
Jul i Danmark



Merry Kissmas

Aalborg er i kyssehumør. Kys dig helt til Paris i foråret. Vind flybillet med Norwegian - Aalborg - Paris.
Læs mere om Merry Kissmas...

VISITAALBORG ØSTERÅGADE 8 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT