Til forsiden
Aalborg Zoo 75 års jubilæum

Elefantopvisning i Aalborg ZooAalborg Zoo starter et nyt kapitel
Fra den 1. april 2010 vil besøgende kunne opleve elefantshow i Aalborg Zoo. Hele vinteren har dyrepasserne trænet med deres elefanter og er nu klar til at møde publikum. Selvom træning af elefanter tager lang tid og stadig er i sin spæde start, kan publikum godt have store forventninger. Showet kan opleves hver mandag, torsdag, lørdag og søndag kl. 13.30. Elefantshowet vises både i elefanternes ude- og indeanlæg alt efter vejrforholdene. Aalborg Zoo har som den eneste zoo i landet afrikanske elefanter, og det er altså dem, du kan opleve i Aalborg Zoos nye elefantshow. Læs mere om det nye elefantshow.

Oplev Aalborg Zoos dyr på tæt hold

Feriedage i Aalborg Zoo

I ferien er der altid ekstra mange gode oplevelser i Aalborg Zoo. I skolernes sommerferie sætter Aalborg Zoo fokus på dinosaurer. Der vil derudover være aktiviteter i Den Afrikanske Landsby, Safari Simon vil optræde og der vil være forskellige aktiviteter rundt omkring i haven fx falkeflyvning og spændende 'Surprise' aftenaktiviteter ved et af Zoos dyr. Se flere af Aalborg Zoos mange sommerarrangementer.

Aalborg Zoo 75 års jubilæum

75 år med Aalborg Zoo

I april 1935 slog Aalborg Zoo for første gang dørene op for publikum. Og de kom for at ”se giraffen”. For dengang var Zoo et menageri, hvor det drejede sig om at se eksotiske dyr fra fjerne lande. I dag er Aalborg Zoo også en institution, der arbejder for naturbevaring. Med det mål at bevare truede dyr – og den natur, de lever i. Gennem årene har Aalborg Zoo været forsidestof i medierne. Som da en panter slap ud og skræmte aalborgenserne et døgn. Eller da en flok Kejserpingviner måtte have søsygepiller på deres rejse fra Sydpolen. Eller da Aalborg Zoo i 2008 var først i verden med live tv fra en isbjørnefødsel! Læs mere om Aalborg Zoo.

Esben Hanefeldt Kristensen jubilæumsmaleriEsben Hanefeldt Kristensen Jubilæumsmaleri Den nordjyske kunstner Esben Hanefeldt Kristensen har i anledningen af Aalborgs Zoos jubilæum skabt et kunstværk, som indeholder alle Aalborgs Zoos 134 dyrearter og ifølge kunstneren selv, har der også sneget sig et par arter ind, som ikke er at finde i Zoo, men som blot måtte med. Nysgerrige besøgende kunne i forbindelse med vinterferien se hvorledes kunstværket blev skabt. For en stund flyttede Esben Hanefeldt Kristensen nemlig sit atelier ud i zoologisk have. Det nye kunstværk blev afsløret af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim i forbindelse med den officielle åbning af Aalborg Zoos 75 års jubilæumsfest d. 27. marts. Derefter kunne maleriet opleves på Utzon Center påsken over. Det er muligt at købe en reproduktion af jubilæumsmaleriet samt flotte postkort med udsnit af maleriet i Aalborg Zoos shop. Læs mere om Aalborg Zoo jubilæumsmaleri.

Ålborg Zoos jubilæumsøl fra Søgaards bryghusSøgaards Bryghus laver jubilæumsøl
I anledningen af Aalborg Zoos 75 års jubilæum, har Søgaards Bryghus brygget en særlig jubilæums øl, hvor Aalborg Zoos kendte ”bjørnemand” pryder etiketten. Øllen blev præsenteret i forbindelse med åbningen af Aalborg Zoos jubilæum lørdag d. 27. marts. Jubilæums øllen er en let øl, som de fleste vil kunne lide. Den kan købes i Aalborg Zoos shop samt ved Søgaards Bryghus. Læs mere om Aalborg Zoos jubilæumsøl.


truede dyrarter i Aalborg ZooAalborg Zoo redder truede dyr
I Aalborg Zoo kan du møde dyr som sjældent ses i naturen. 31 af Aalborg Zoos 140 dyrearter (1 krybdyr, 4 fugle og 26 pattedyr) er nemlig truede. Iblandt disse er den elegante sabeloryx, som er en af de to antilopearter, der kan opleves i Aalborg Zoos afrikanske landsby. Sabeloryx er stort set udryddet i naturen og kan i dag kun opleves i zoologiske haver. Også de store isbjørne som Aalborg Zoo er kendt for, er på listen over truede dyrearter. Aalborg Zoo bevarer ikke kun isbjørnene, de er også med til at bevare deres naturlige leveområder. I over 10 år har Aalborg Zoo støttet forskningen af truede dyrearter i Grønland og på den måde været med til, at bevare levestederne for de grønlandske dyr. Indenfor andre områder yder Aalborg Zoo også en stor indsats.

I samarbejde med Payamino indianerstammen i Amazonas forsker Aalborg Zoo i områdets artsrigdom og biodiversitet. Det er en vigtig del af naturbevaringen, idet forskningen kan fremkomme med konkrete resultater, som kan bruges i argumentationen for beskyttelse af området. Aalborg Zoo støtter også den lokale skole og er ansvarlige for, at næsten halvdelen af stammen har fået en uddannelse.

Aalborg Zoos altafgørende indsats for truede dyr, sker dog lige her i Aalborg. Aalborg Zoos truede dyrearter avler regelmæssigt. Du kan altid opleve dyreunger i Aalborg Zoo, også de dyreunger, som normalt er en sjældenhed i zoologiske haver fx afrikanske vildhunde hvalpe og store myreslugerunge. Læs mere om de mange dyreunger i Aalborg Zoo.

Onsdag, august 31 2011
Besøg Aalborg Zoo i løbet af sommeren og mød de nyfødte tigerunger...

Ålborg Zoo 75 års jubilæum

Jungledyr i tidsmaskinen

I anledningen af Aalborg Zoos 75 års jubilæum bragte P4-Nordjylland en række interviews. Hør fx dyrepasser Arly Andersen fortælle om dengang Aalborg Zoo for første gang åbnede dørene for publikum…

90-årige Arly Andersen blev dyrepasser i 1935 (03:27)

Som 15-årig var Arly Andersens erfaring med eksotiske dyr begrænset (03:11)

Grethe og Arly måtte af og til passe dyrebørn derhjemme (02:36)
Det sker i Aalborg Zoo

 

Dyrebare oplevelser

I forbindelse med Aalborg Zoos 75 års jubilæum udskrev P4-Nordjylland en konkurrence. Lytterne skulle fortælle om deres største, bedste, mest tankevækkende, uhyggelige eller på anden måde helt særlige zoo-oplevelse. Læs nogle af de mange gode zoo-historier...

Aalborg Zoo 75 års jubilæum

Zoo i gamle dage

Du kan se både billeder og filmklip fra Zoo i gamle dage i udstillings-bygningen Panthera.

nyfødte girafunger i Aalborg Zoo


Se giraffen - se girafungerne

Aalborg Zoo har fået tre små girafunger. Årets første girafunge blev født i februar. Ungen kom som en overraskelse for alle ansatte i Aalborg Zoo. Ingen vidste at girafflokkens ældste girafhun var drægtig. Den anden unge blev født dagen før åbningen af Aalborg Zoos 10 dage lange jubilæumsfest. Den nye girafunge blev selvfølgelig opkaldt efter H.K.H. Prins Joachim, som dagen efter besøgte haven. Den tredje girafunge kom til verden i slutningen af april. Læs mere om girafungerne og de andre dyreunger i Aalborg Zoo.

VISITAALBORG Kjellerups Torv 5, niveau 13 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT