Til forsiden
Ude på landet - Nibe

Her er der sild - selv i hotdog'en... Nibe er en charmerende købstad der hæger om sin historiske fortid som sildeby. Byen huser også en af Danmarks mest berømte musikfestivaler, Nibe Festivalen hvis logo er hentet fra et kalkmaleri i byens middelalderkirke

Af Poul Seerup

Havnen NibeEn hotdog - med sild!

Det lyder næsten utænkeligt. Men en sådan kan man faktisk få i Nibe den lille idylliske købstad, der ligger blot 20 min. kørsel vest for Aalborg.
For det er en by med en spændende historie der i høj grad bygger på et sildeeventyr. For århundreder tilbage fangede man i Limfjorden store mængder af den blanke fisk som gjorde byen rig. Den historie er man stolte af i byen. Og man hæger om den. Derfor har Nibe sild i byvåbenet. I byens kirke hænger en sildekåg. Nibe har sit sildeløb. Og hvert år står byen i sildens tegn ved det store, årlige sildemarked - hvor man bl.a. kan købe hotdog med sild, en såkaldt ”sildedog”. En lækkerbisken!
Er det gammel, dansk købstadsidyl man vil opleve så skal man også tage til Nibe. Byens charmerende, smalle gader med de velbevarede huse emmer af hyggelig atmosfære. På alle gadehjørner er der gode historier som man kan få fortalt på guidede ture rundt i byen - hvis historie naturligvis også fortælles på Nibe Museum.

kalkmaleri - den lille fedeDen ”fede” i kirken og på festival

I kirken i Nibe hænger et af Danmarks mest særprægede kirkeskibe. Der er ikke tale om et stort orlogsskib som mange andre steder. Men en model af en ”kåg”, et af de fiskefartøjer som nibenitterne for århundreder tilbage brugte til at fange sild.
Kirken rummer også spændende kalkmalerier fra 1507 som blev blotlagt i begyndelsen af 1990’erne. Her kan man bl.a. se et maleri af et vildsvin med armbrøst - kaldet ”Den Lille Fede”. Dette motiv bliver i dag brugt som logo for en af Danmarks største og mest kendte musikfestivaler, Nibe Festivalen.
Jo, i Nibe forstår man at bringe fortiden ind i nutiden!

Surf på fjorden

Nibe har et livligt handelsliv med spændende forretninger hvor man kan gøre en god handel. Det samme kan man på de markeder og torvedage, dyrskuer og fester, der holdes i byen året igennem.
Og så må man ikke glemme den smukke natur. Skove, ådale og heder omkranser byen - der også rummer mange muligheder for sportslige udfoldelser.
Vandet ud for Nibe er f.eks. ideelt for surfere. Og kan man ikke surfe - så kan man lære det på et lille sjovt kursus under ferien i Nibe. Hør nærmere på det lokale turistbureau.
Cykling, golf og sejlture fra byens moderne marina er blandt de mange andre oplevelser byen byder på.

Se mere om Nibes mange ferietilbud
Torsdag, september 11 2008

Kunst og kunsthåndværk i Nibe - læs mere her ...

Den gamle købstad

Købstadscharme, gammel fiskerby med gamle huse, snoede gader, brostensbelagte gader og torve; det er, hvad du kan opleve i den gamle del af Nibe.

Læs mere om den charmerende købstad Nibe her

Cykeltur i solnedgang ved Nibe ...

Relevante links ...

Der er begivenheder året rundt i Nibe. Oplev alt fra udstillinger, markeder og løb. Der er også muligheder for gå- eller cykelture i den skønne natur eller i byen.

Læs mere om begivenheder i Nibe

Læs mere om aktiv ferie i Nibe

Læs mere om sightseeing i Nibe

Fire fede dage i Nibe

Nibe Festival er i dag en af Danmarks mest kendte musikfestivaler. For mange er samværet med tusindvis af glade mennesker i naturskønne omgivelser næsten lige så vigtig som musikken.

Læs et interview med festivalens arrangør Peter Møller Madsen.
VISITAALBORG ØSTERÅGADE 8 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT