Til forsiden
Hole in one

Aalborg er et godt udgangspunkt for gode golfoplevelser

Golf Enhver golfspillers paradis

Danmark er blevet kaldt "Det uopdagede golfparadis". Måske fordi golf i Danmark i særlig grad er ensbetydende med uhøjtidelig afkobling og hyggelig atmosfære. Her er god plads til green-fee gæster det meste af året. Her er hyggelige familiebaner, udfordrende mesterskabsbaner, velplejede parkbaner, friske kystbaner og ikke mindst det vigtige sociale samvær i klubhuset... og hvis resten af familien vil noget helt andet er der aldrig langt til andre oplevelser.

Alene i Nordjylland findes mere end 20 professionelle golfbaner og Aalborg danner et godt udgangspunkt for at prøve kræfter med de mange afvekslende golfoplevelser. Tee off her for inspiration til gode nordjyske golfoplevelser:



Aalborg Golf Klub

Golfbanen er beliggende 10 km fra Aalborgs centrum, tæt ved Limfjorden. En 18 hullers international mesterskabsbane i let kuperet terræn med søer og skov har lagt græs til flere danmarksmesterskaber, europamesterskab og European Challenge Tour i 2001. Det moderne klubhus har meget fine omklædnings- og badefaciliteter, en velassorteret golfshop og en stor restaurant med god mad.

Information & reservation: Tel 9834 1476 - Aalborg Golf Klub


Ørnehøj Golf Klub

Ørnehøj Golfklub er beliggende 15 minutters kørsel fra Aalborg i byen Gistrup.

Den 18 hullers bane er afvekslende, smuk og velplejet. Udsigten på de fleste af hullerne er storslået: Det skyldes ikke mindst de 7 gravhøje som indgår i spillet på golfbanen. Man kan se Aalborgtårnet i horisonten.

Information & reservation: Tel 9831 4344 - Ørnehøj Golf Klub


Golf i AalborgSebber Kloster Golf Klub

Sebber Kloster Golf Klub ligger i det enestående naturområde ved Sebbersund. Golfbanen er anlagt i et kuperet terræn vest for Sebber Kloster Kirke. Fra banen er der enestående udsigtsview over Limfjorden og Halkær Bredning i skoven en fredfyldt idyl. Klubbens 18-hullers bane er designet af arkitekt Henrik Jacobsen. Herudover råder klubben over en 9-hullers Pay & Play bane bestående af: 7 par 3 huller og 2 par 4 huller.
 
Information og reservation - Sebber Kloster Golf Klub


Hals Golf Klub

Hals Golfbane er en 18-hullers golfbane, flot beliggende på hjørnet mellem Kattegat og Limfjorden.

Information og reservation - Hals Golf Klub


Læs mere om Nordjyllands golfbaner her


Endvidere er en del af disse golfbaner samlet i et fælles nordjysk netværk, som kan ses på Golf Nord 




Spil golf i Nordjylland...

Søg overnatning & oplevelser

VISITAALBORG ØSTERÅGADE 8 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT