Til forsiden
Alabu - Vikingernes Aalborg

Hvordan levede man egentlig i jernalderen og vikingetiden i Aalborg? Hvad spiste og drak de? Hvordan var deres hverdage og fester og hvad troede de på? Det kan du få spændende indtryk af ved at besøge gravpladsen Lindholm Høje og Lindholm Høje Museet.

Gravpladsen på Lindholm HøjeVikingegravplads på Lindholm Høje

Lindholm Høje finder du et af Nordens fornemste oldtidsminder - gravet frem af et tykt lag sand, som gennem årtusinder har holdt på denne hemmelighed.

På Lindholm Høje er der fundet grav- og bopladser fra både den germanske jernalder og fra vikingetiden, hvor der blandt andet er fundet 682 grave og 150 skibssætninger. Nord for gravpladsen lå den tilhørende landsby, hvoraf der blandt andet er fundet huse, hegn, brønde og kogegruber.

Området var plaget af sandflugt, og omkring år 1000 dækkede flyvesandet helt gravpladsen, hvorved stensætninger og en nypløjet mark blev bevaret til glæde for arkæologer og besøgende på Lindholm Høje. I dag kan de mange fundne oldsager ses på Lindholm Høje Museet.   

Lindholm Høje MuseetFortiden bliver levende
på Lindholm Høje Museet

I Lindholm Høje Museets udstillingsbygninger kan Lindholm Højes historie også opleves. På museet fortælles på en ny og anderledes måde om levevilkårene for datidens mennesker på Lindholm. For at give den rigtige baggrund fortælles om danskernes handels- og kulturforbindelser og om den danske kongemagt og stats tilblivelse, som netop fandt sted i denne periode, hvor bebyggelsen på Lindholm blomstrede.

På Lindholm Høje Museet kan man, med udgangspunkt i de fundne oldsager, se flotte rekonstruktioner, panoramaer, illustrationer, 3D animationer og store rekonstruktionsmalerier. Oplev hvordan folkene på Lindholm holdt kvæg, dyrkede markerne, byggede og indrettede husene, levede i dagligdagen og var optaget af at lave mad, væve stof og handle, når lejlighed bød sig, foruden alle de andre dagligdags gøremål.

Udstilling på Lindholm Høje Museet

Gårdbranden ved Nørre Tranders

En af de mange, spændende historier du kan opleve på museet, er mysteriet om den tragiske brand, som ramte en gård nær Nørre Tranders for mere end 2000 år siden.

I fællesskab har arkæologer, brandteknikere og retsmedicinere sat sig for at opklare om branden var påsat eller et uheld, og på Lindholm Høje Museet kan man se, hvad de fandt frem til.

Lindholm Høje Caféen

Snup en øl fra oldtiden

På Lindholm Høje Museet kan du smage en øl fra oldtiden. Øllen er frisk og syrlig i smagen. Den er nemlig brygget uden humle – men på lyng-honning, porse og malt. Opskriften har man fundet frem til ved bl.a. at analysere gravfund fra oldtiden, der indeholder rester af de første eksempler på øl i Danmark.

Du kan også få meget andet godt end oldtidsøl. Lindholm Høje har også en café, der har nutidige drikke såvel som lækre retter på menuen. Fra cafeen er der en meget flot udsigt over Limfjorden.
Læs om Lindholm Høje Caféen

Vil du se mere?

Sebbersund Vikingeby
Ved Sebbersund - tæt ved Nibe og Aalborg - finder man en af vikingetidens største handelspladser.

Troldkirken ved Sønderholm
På en bakkeknold ved Limfjorden ligger en af landets flotteste langdysser fra yngre stenalder.
VISITAALBORG Kjellerups Torv 5, niveau 13 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT