Til forsiden
Grøn transport

Du kan selvfølgelig altid tage en taxa, men transport kan være andet og mere end taxakørsel. Dette gør sig især gældende i Aalborg, hvor de korte afstande tillader en række alternativer, som du kan læse mere om her.

Slentretur i AalborgAlt inden for gå-afstand

Hotelsenge, restauranter, forlystelser, parker og det meste andet af interesse for vores gæster ligger overskueligt placeret i nærheden af Aalborg centrum. Det er derfor nemt og hurtigt at gå fra sted til sted.

Samtidig får du til fods set mere af byen end fra en bilrude og gåturen vil tit kunne lægges igennem en af byens parker eller langs med Limfjorden.


Aalborgs blå bycykelAalborgs bycykelordning

I Aalborg er der tradition for, at man cykler. Denne tradition synes vi selvfølgelig, at vores gæster også skal være en del af. 

Har du lyst til at se mere af Aalborg og omegn, så har Aalborg fra april til november derfor 135 offentlige bycykler til rådighed og flere på vej.
 
Bycykler på rad og rækkeDe er fordelt på 19 bycykelstationer rundt omkring i byen. Du smider 20 kroner i cyklen, bruger den så længe du har lyst til, og afleverer den så igen ved en cykelstation og får dine 20 kroner igen.

Under Generelle bæredygtighedsinitiativer kan du læse mere om projekt Archimedes for bæredygtig transport.

Læs mere om bycyklerne og se kort over bycykelstationerne.


NT-busOffentlig transport

Du kan også tage miljørigtige busser rundt i Aalborg. Nordjyllands Trafikselskab har her et kort over Aalborg by med alle bybuslinjerne og navne på alle stoppestederne.

Aalborg kommune har i midtbyen indført en miljøzone, som er en del af Archimedes, og hvorom det gælder, at køretøjer på over 3,5 tons der kører i miljøzonen, skal være af Euro 4 motorstandarden eller have et partikelfilter.

SightseeingbusAlle bybuslinjer på nær #5 kører i midtbyen og derfor miljøzonen i Aalborg, og samtidig er der i tråd med Archimedes projektet også ved at blive introduceret biodiesel busser i byen. 

Du kan altså være ret sikker på, at du med en bybus i Aalborg bruger den grønnest mulige offentlige transport.

SAS FlyFlyvning med CO2-kompensation

Hvis flyvning er en nødvendighed, så kan du med SAS vælge at købe CO2-kompensation. Det betyder, at du betaler et ekstra beløb svarende til prisen for igennem energiprojekter at reducere CO2-udslip med det samme, som rejsen udleder.

Læs mere og beregn prisen her.
VISITAALBORG Kjellerups Torv 5, niveau 13 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT