Først sætter vi i scene:

Den lille Hals-Egense færge med sort-hvid udsmykning, en fjord med blankt spejl og den berømte sol der så ofte skinner over Nordjylland mens resten af landet tynges af dårligt vejr.
Scenen og de billedskønne omgivelser med frodige, sivklædte bredder er fundet tyve minutter øst for Aalborg på en varm sensommerdag. Så langt fra storbyen at Kattegats uendelighed anes i det fjerne og alligevel så tæt på byen at seks af Aalborgs kokke er med på fjorden: Morten Nielsen (Mortens Kro), Thomas Starcke (Madkonsortiet), Carlo Liberati (Ristorante Il Mulino), Peter Møllergaard Hansen (Søgaards Bryghus), Mikele Volpi (Ristorante SanGiovanni) og Mikael Christensen (Rosdahls).
Vi kunne være flere, vi kunne være færre og selskabet kunne se anderledes ud. Men det er alt sammen ligegyldigt for dagens æresgæster - dem det i virkeligheden handler om, er de vidunderlige nordjyske råvarer der netop på denne tid af året glimrer ved deres mangfoldighed og finder vej til kokkenes køkkener inde i byen.

Sydesalt og nybrygget øl

Det fantastiske sydesalt fra Læsø har i de seneste år fået velfortjent opmærksomhed og sælges i dag over hele landet. Men det friskkærnede smør fra Ingstrup Mejeri og Aabybro Mejeri har man kun mulighed for at nyde hvis man ikke befinder sig langt fra det nordjyske.
Mens færgen ligger stille og mågerne spejder efter fisk højt over hovederne på os, kommer der gang i gryderne på fjorde, og glassene fyldes med nybrygget øl fra Søgaards Bryghus - Naver Bryg og Madam Wit - lige til en dag med sol i zenit og en vejrudsigt der varsler sommer uden ende.
På granitbordet ligger råvarerne parat og venter: Blåmuslinger, lakserogn, kål, nybagt brød, sensommerhonning fra Vildmosegården, dybrøde tomater og en basilikum, som undtagelsesvis er hentet i Italien, selv om den netop på dette tidspunkt af året lige så godt kunne være lokal.
Lidt krydderi fra det store udland skal der til, for ellers bliver et italiensk eller franskinspireret køkken aldrig optimalt.
Men hvad gør det når kombinationen af det globale og det lokale skaber det geniale?

Italiensk - men med opskrift fraSæby

Nyplukket spidskål strimles og ristes blidt i gammeldags kærnesmør med lidt citron og friskhøvlet peberrod med drøn i smagen. Og som kronen på værket lidt muslingefond og friskfanget Vesterhavstorsk fra Hirtshals. Så dansk og dejligt som overhovedet muligt men som nævnt skabt af det lokale der ikke er transporteret over lange strækninger og fremdrevet med vold og magt.
»Selvfølgelig er man nødt til at hente råvarer hjem fra udlandet når køkkenet er italiensk. Men så vidt muligt foretrækker jeg lokale råvarer på restauranten. Laks og hellefisk får jeg fra Nordsøen for den fås ikke friskere, og torsken er altid nordjysk. Mit kalvekød er også dansk, altid, og sammen med Slagter Kjærgaard i Sæby har jeg fundet frem til en opskrift på salsicciapølser af danske råvarer. De er helt fantastiske og fås ikke bedre i Italien,« siger Carlo Liberati, og hans kollega Mikele fra en af byens andre restauranter med fodfæste i det italienske køkken samstemmer.
»Fisken hentes i Hanstholm og kartoflerne er fra Vildmosegaard, men visse andre ingredienser er vi nødt til at hente i udlandet - olier og eddiker f.eks. og om efteråret de store porcini som er så vigtige for det italienske høstkøkken«, siger Mikele Volpi.

Svampe og vildsvin fra lokale skove

Og dog. For der var selvfølgelig lige sommeren 2004 hvor vejret artede sig så optimalt at kantareller og karljohansvampe i kilovis nåede frem til køkkenet fra de nordjyske skove. Plukket med flittige hænder af et par lokale samlere.

Om årets svampe ender med at blive lige så gode er det endnu for tidligt at spå om. Men en anden nordjysk specialitet fuldt på højde med sine italienske konkurrenter, forenes med hjemmelavet fettucine i en herlig ret der smager af det lykkelige Umbrien og det stolte Toscana. Den omfatter tørret vildsvineskinke fra Lille Vildmose og en to år gammel gedeost fra Lidegaard Mejeri i Nibe som slår den italienske parmesanost med flere længder.
Nu er der selvfølgelig grænser for euforien. Det nordjyske råvareudbud er endnu langt fra et parisisk fødevaremarked og hverken Morten eller Mikael ville kunne køre et køkken uden ost og andre fristelser fra udlandet.
Men det lokale foretrækkes når kvaliteten er i orden og det er der gennem de seneste år flere og flere lokale leverandører der har kunnet præstere.

Shopping der smager godt

Udviklingen blandt de mange små fødevare-producenter f.eks. osterierne og gård-producenterne syd og nord for Limfjorden er fulgt i kølvandet på det høje niveau der i de seneste år har gjort Aalborg og omegn til et af landets største gastronomiske rejsemål uden for hovedstaden. Også selv om udviklingen ikke sker over en nat.
Danskere, nordmænd, svenskere og tyskere får i stigende grad øjnene op for egnens gastronomi og kombinerer ferie og shopping med gode spiseoplevelser. Mange af dem vender tilbage igen og igen og det lover godt for de kommende års gastroturisme.
Smagen af dagens leg med de friske råvarer på fjorden kan vi ikke bringe videre - kun opfordringen til selv at opsøge den store smag i det nordjyske.
Og så var der jo alle dem vi glemte: Den sorte danske hummer fra Hirsholmene og de vidunderlige Venø-østers som også lovprises uden for landets grænser.