Til forsiden
Ny myreslugerunge i Aalborg Zoo

Live på web cam kan du følge den nye myreslugerunge fra myreslugernes anlæg i Payaminohuset i Aalborg Zoo...

Myreslugerunge i Aalborg ZooEn sensation i Aalborg Zoos historie 
Efter 4 år havde Aalborg Zoo ellers opgivet håbet om at få myreslugerparret Karina og Günter til at parre sig, men den 9. august 2009 overraskede Karina sin dyrepasser med en lille nyfødt unge, der vejede ca. 1600 gram. Det er den første myreslugerunge i havens historie.

I myreslugeranlægget er der installeret kameraer og du kan døgnet rundt følge ungens opvækst live på web fra Aalborgs Zoos hjemmeside

Den lille unge er dog faderløs. Günter blev tidligere på året aflivet, fordi han led af sammenvoksede ryghvirvler og hofteledsdysplasi, så det var en overrasket dyrepasser, der fandt den lille unge i myreslugeranlægget. En myreslugerhun går drægtig i seks til syv måneder, så derfor har parringen fundet sted, et par måneder før Günter blev aflivet. Günter fik markeret sig inden sin død. 

Myreslugerunge i Aalborg ZooMyreslugerunge født i fangenskab er en sjældenhed  
Den store myresluger er stærkt truet i naturen. Den jages for kødets skyld og dens naturlige levesteder ødelægges. Günter var indfanget fra naturen, og derfor leverer han vigtigt genetisk materiale til avlen i Europa. Det er relativ sjældent at en myreslugerhun føder i fangenskab og derfor er det en meget stor begivenhed for Aalborg Zoo.   

Den lille unge har endnu ikke fået et navn, fordi det ikke har været muligt at kønsbestemme den. Ungen er meget svær at komme i nærheden af, idet den ligger godt gemt i moderens pels på hendes ryg, eller under hendes hale når den dier. Myreslugerungen forbliver på morens ryg indtil den er ca. halv så stor som moren.

Aalborg Zoo venter på at modtage en ny myreslugerhan fra England.

Der er baby-boom i storbyjunglen så du vil ofte møde en masse nye dyreunger, når du besøger Aalborg Zoo. 
Onsdag, november 25 2009
Der er baby-boom i storbyjunglen så du vil ofte møde en masse nye dyreunger, når du besøger Aalborg Zoo.
En myresluger kan ikke åbne munden

Myreslugerens kæber er vokset sammen og den kan ikke åbne munden. Den bruger derfor sin 60 centimeter lange tunge til at slikke myrer og termitter op, som hænger fast i et klæbrigt spytlag og hår, der dækker hele tungen. Myreslugeren har ingen tænder og knuser føden med gummerne og ganen. Den spiser dagligt 30.000 termitter eller myrer.

Her ser du Aalborg Zoos nye myreslugerunge række tunge...

Er en myresluger farlig?
Myreslugere ser rimeligt tilforladelige ud, men de er faktisk ret farlige. De har nogle meget kraftige forben og meget kraftige klør. Når de føler sig truet, rejser de sig op på bagbenene, og bruger halen som støtte. De bruger deres klør til at slås med, meget lig en bjørn. En voksen myresluger er i stand til at forsvare sig mod og endda dræbe store kattedyr som jaguar og puma.
VISITAALBORG ØSTERÅGADE 8 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT