Aalborg - what's new?
Når uncle John kommer på besøg skal han selvfølgelig have en rundtur i byen til de steder, han kender - dels fra sin barndom i byen og fra senere besøg. Et besøg på den nye havnefront vil uden tvivl interessere ham. Her lå bygninger tæt ud til fjorden og der blev arbejdet på havnen, sidst John var her. Nu er havnefronten blevet et rekreativt område med bypark, springvand og promenade. Et besøg på
Utzon Centret og i
Nordkraft er et must. Hver gang John er i Aalborg vil han se
Aalborg Zoo - det vækker gode minder fra barndommen og han er specilet vild med dyreunger. Et andet fast punkt på programmet er
Egholm. Den lille ø i Limfjorden er noget ganske særligt for John, en lille tur med færgen, en gåtur og gerne lidt kaffe på
Kronborg i sæsonnen
Gensyn med Nibe og Limfjorden
Da John var barn, cyklede han tit til
Nibe med forældrene søndag eftermiddag og det husker han tydeligt. De gode minder vælder op i ham, når vi tager en lille køretur på landet til den gamle charmerende købstad Nibe. Vi kører helt ude langs fjorden ad den gamle Nibevej forbi Nørholm.
Se rute her. Der er udsigt ud over fjorden store dele af vejen - absolut smukt. Måske skulle vi denne gang et smut forbi
Nibe Kirke. Kirken er smukt dekoreret med gamle kalkmalerier - man kan bl.a. se kalkmaleriet "Den Lille Fede", som har givet sommerens store begivenhed, Nibe Festivalen, sit kælenavn. Når det bliver frokosttid besøger vi
Restaurant Bryggen på havnen og nyder den flotte udsigt. Vi slutter af med en gåtur langs lystbådehavnen, hvor John badede som barn.
Skagen - the very tip of Denmark
Når uncle John fortæller om Danmark til sine amerikanske venner, nævner han næsten altid, at der hvor han kommer fra, kan han stå med en fod i hver sit ocean - Kattegat og Skagerrak. Et gensyn med
Skagens Gren er derfor altid på ønnskeseddlen. Et andet yndlingssted er
Råbjerg Mile og en spadseretur med bare tæer i sandmilerne. Og vi skal selvfølgelig på havnen for at spise på fiskerestaurant. På vej op til Skagen kører vi langs østkysten og vi vil en smut ind til Sæby - gå en tur på
strandpromenaden, kigge på kalkmalerier i
Sæby Kirke og se den gamle
Sæby Vandmølle.

Hjemad vil vi køre langs vestkysten. Vi holder ind ved
Tversted søerene. Uncle John er meget facineret af, at man det ene øjeblik går i bøgeskov og i det næste, er man på stranden. I
Lønstrup spiser vi aftensmad på
Villa Vest - en skøn restaurant, som ligger så tæt på havet, at du nærmest føler, du sidder ude i det. Efter middagen vil vi gå vi en lille tur i byen og John vil sikkert bemærke, at byen stadig har den sjæl og charme, som han husker.