Til forsiden
Svigermor og jeg gi'r den gas i Aalborg

Hvem er din svigermor og hvilke interesser har hun? Er hun vild med snaps, kunsthåndværk, skønhed og idyl, at bruge dankort, at gå på restaurant...

Svigermor på besøg i Aalborg

Svigermor er vild med snaps

En god frokost med en snaps eller to og meget af dagen er allerede reddet. Hvis din sigermor kunne komme med det udsagn, så er I kommet til det rette sted. Aalborg er jo snapsens by og den serveres overalt på byens restauranter.  

Tidligere kunne man få en rundvisning på spritfabrikken, som Pernod Ricard Denmark hedder i daglig tale, men den mulighed findes nu kun for grupper, så svigermor må samle en flok venner.


Svigermor på besøg i AalborgSvigermor er interesseret i kunsthåndværk

Rigtigt kunsthåndværk vel at mærke. Ikke den slags kunsthåndværk som alle og enhver kan lære at bakse sammen efter et par lektioner på aftenkursus. Kunsthåndværk som kræver blod, sved og tårer at tilegne sig.

Igen har I valgt rigtigt. Aalborg har ægte kunsthåndværkere.

Glaspuster Lene Højlund
Glaskunst af allerfineste slags. I det øjeblik svigermor træder ind af døren til det arbejdende værksted er hun overbevist - ægte kunsthåndværk. Her kan I opleve det flydende glas blive omdannet til smukke vinglas, lysestager, skåle, vaser m.m. 

Langes Kunsthåndværk
Familien Lange har tradition for at arbejde med kunsthåndværk i flere generationer og Langes Kunsthåndværk ligger i den charmerende, brostensbelagte gamle gade Hjelmerstald - I finder butik, værksted og en spændende gårdhave.


Svigermor på besøg i AalborgSvigermor elsker at købe gaver

Når svigermor er med på shopping kører dankortet lystigt. Det er rart at have styr på gaveindkøb - gerne et halvt års tid ud i fremtiden. Benyt derfor lejligheden til at få et par gaver eller to med hjem til skabet og nyd at du får indflydelse på indkøbene til din familie, så slipper du for alt bytteriet. Det nye indkøbscenter Friis er oplagt og en tur i gågaderne med de små detailbutikker. Se butikkernes åbningstider mv. her... 

 

kaltmaleri - Den Lille Fede - Nibe KirkeSkønhed og idyl får svigermors humør i top

En lille køretur på landet i den smukke natur, det er helt efter svigermors kogebog. Vi foreslår jer at lade den gamle charmerende købstad Nibe være jeres mål. Kør helt ude langs fjorden ad den gamle Nibevej forbi Nørholm. Se rute her. Der er udsigt ud over fjorden store dele af vejen - absolut smukt. Måske er et smut forbi Nibe Kirke en god idé. Kirken er smukt dekoreret med gamle kalkmalerier - I kan bl.a. se kalkmaleriet "Den Lille Fede", som har givet sommerens store begivenhed, Nibe Festivalen, sit kælenavn. Nibe er rig på skulpturer - læg mærke til Guldgåsen i midtbyen og Fjordkonen på havnen. Et smut forbi guldsmed Hanne Behrens eller andre lokale kunstnere kan måske passes ind i programmet. Når det bliver frokosttid, så besøg Restaurant Bryggen på havnen og nyd den flotte udsigt. Slut af med en gåtur langs lystbådehavnen.

AalborgØkologi - ja hvad ellers

Hos svigermor at alt økologisk - næsten da. Så hvis du vil dupere svigermor en lille smule kan du fremtrylle et gavekort til Aalborgs økologiske frisør - Maria S Grün. Når I i løbet af dagen skal på café så er der to valg som er oplagte:
Kaffé Fair er en Fair Trade café, der hovedsageligt sælger økologiske retter. Spørg i caféen, hvad der er økologisk.
Penny Lane er en café, vinhandel, bager, mm. i Aalborg centrum og har et bredt udvalg af især økologisk brød, men også ost og is.
Flere tip om økologi finder du på siderne Grøn Aalborg

Aalborg Kongres & Kultur Center




Koncerter og shows

Se liste med highlights - her kan I få inspiration til en kulturel oplevelse. Aalborg har flere teatre og i Aalborg Kongres & Kultur Center kan I opleve alt fra opera og ballet til rytmiske koncerter.
Highlights i Aalborg

Restaurant Mortens Kro




Svigermor inviterer på restaurant

Når din svigermor er på besøg plejer hun at invitere på restaurant en af aftenerne og ikke en hvilken som helst restaurant - kun det bedste er godt nok. Og det gør jo valget let.
Restaurant Mortens Kro

Aalborg Væddeløbsbane




Gambling - yes det er lige mig

Svigermor elsker at gamble og spille alle slags spil. Hvad er mere oplagt end at tage hende med på Aalborg Væddeløbsbane. Bestil bord i restauranten, hvor I har flot udsigt over hele banen og spil på livet løs.
Aalborg Væddeløbsbane

Historien lever

Din svigermor er interesseret i historie. Specielt vikingetiden optager hende. Gå derfor ikke glip at et besøg på vikingegravpladsen Lindholm Høje og det tilhørende museum, som på en spændende og levende vis beretter om hvordan vikingerne levede i Aalborg.
Lindholm Høje
Lindholm Høje Museet



Håndbold og ishockey

Håndbold og ishockey det er din svigermors foretrukne sportsgrene. Hun er selv gammel håndboldspiller og er altid god for en tur til kamp. Ishokey er hun vild med - det er lidt barsk og stemningen er speciel og lidt rå.
Hvad med at vise hende, hvad de lokale AAB kan præstere.
AAB Håndbold - kampkalender
AAB Ishockey - kampkalender
VISITAALBORG Kjellerups Torv 5, niveau 13 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT