Til forsiden
Vi nyder naturen

Sommer, vinter, efterår og forår. Alle årstider har sine unikke øjeblikke, og i Aalborg finder I rigtig mange af dem. Nyd naturen sammen og foretag jer de ting, I bedst kan lide. Vi har sammensat et lille udvalg af store naturoplevelser, som I kan lade jer inspirere af…

Gåtur i skovenHør nattergalen synge

I Østerådalen kan I opleve den sagnomspundne nattergal synge sin flotte sang. Besøg Østerådalen tidlig om morgenen, hvor duggen stadig hænger på græsset eller sent om aftenen, hvor de andre fugle ikke synger. På en stille gåtur i området kan I også være heldig, at se den flotte isfugl, flyve tæt forbi jer, som en blå ildkugle. Om aftenen kan i nyde solnedgangen og opleve odderen komme frem fra sit skjul, for at indtage natten med sine aktiviteter. Østerådalen danner grundlag for et rigt dyreliv året rundt, nattergalen kan dog kun opleves i perioden midt maj til juni. Et net af stier og gangbroer krydser gennem området og giver mulighed for at opleve det varierende landskab med et rigt dyre- og planteliv. Det er muligt at følge den fine rute langs åen, hele vejen ind til midtbyen.

Solnedgang Den smukke solnedgang

Den romantiske scene i en film krydderes med en smuk solnedgang. Fra de bedste udsigtspunkter kan I opleve himmelen blive badet i røde farver. Fra Mølleparken ved skulpturen ”Noas ark” har I udsigt over hele Aalborg. Her kan I nyde solnedgangen i fulde drag. I takt med at nattemørket sænker sig, kan I også se natbyen Aalborg vågne. Hvis I vil lidt væk fra storbyen og være ét med naturen, skal I nyde solnedgangen fra Bjerget på Gjøl, som ligger 17 meter over havets overflade. Her kan I skue ud over de smukke naturområder Ulvedybet og Gjøl bredning. Husk de gode vandresko, så naturen kan udforskes, før I slapper af på det medbragte tæppe, nyder solnedgangen og den medbragte champagne. Den maritime oplevelse får I ved Nibe Havn. Gå en tur langs havnefronten imens solen går ned. Bagefter kan I slappe af med en øl på Nibe Bryghus, og nyde natten komme snigende.

Cykelferie i AalborgHyggelig cykeltur i flot natur

I Aalborg finder I mange cykelstier. Tag fx turen langs fjorden til Nibe fra Aalborg, en del af den såkaldte "Bredningstur". Her kan I opleve den skønne Limfjordsnatur og livet på fjorden. Husk at pakke en picnickurv, så I kan nyde frokosten i det fri. Tag også en smuttur til Egholm. Selvom hovedparten af Egholm er opdyrket, er der stadig mulighed for, at nyde den oprindelige og smukke natur på øen. Der er etableret et stinet på øen, som viser rundt til forskellige udsigtspunkter. Efter cykelturen nydes en kop kaffe på sommerrestauranten Kronborg, som har den flotteste udsigt over Limfjorden. Husk at I, i sommerperioden, kan benytte jer af de gratis bycykler. Skal det gå lidt hurtigt og kan I lide at køre på mountainbike, så er der rigtig mange mountainbike muligheder i Aalborg. Hammer Bakker, Poulstrup Sø, Lundby Bakker, Dragstrup, Golfparken og Mølleparken er bare nogle af de steder, der har mountainbikestier. Der er rig mulighed for at udfordre sig selv og hinanden, når mountainbiken bliver taget frem.

Lysløjpe i MølleparkenLøbetur i skumringstiden

Selvom I bor midt i byen, kan I altid finde naturskønne oaser at løbe i. Østre Anlæg, Østerådalen og Mølleparken er bare nogle af de skønne løbeområder, der findes i Aalborg. Når I løber disse steder, forsvinder storbyen og I kan nyde den smukke natur, der omgiver jer. En anderledes oplevelse venter jer, hvis I tager en løbetur i skumringstiden på Mølleparkens 2,5 km lange lysløjpe. I kan også begynde jeres dag med en god gang udendørs motion. I Aalborg finder I flere udendørs træningspavilloner, alle udstyret med redskaber til træning af arme, ben og krop. Så i stedet for at starte dagen i et kedeligt fitnesslokale, kan I starte dagen i enten Mølleparken, Bundgårdsparken, Lindholm Strandpark eller Golfparken. Læs mere om gratis udendørs motionsmuligheder i Aalborg.

Kajak på LimfjordenSammen på Limfjorden

Lej en kano ved Aalborg Camping og Hytteø og sejl en tur op ad Lindholm Å. En smuk tur der fører jer forbi villaer, kolonihaver og vandskistationen. Imens I sejler, skal I holde godt øje med floraen omkring jer, for i området findes der hele fire forskellige typer orkidéer, der selvfølgelig er fredet. I kan også vælge at tage en tur på Lindenborg Å. Start turen ved Rebild (Nybro), og følg åen indtil dens udløb i Limfjorden ved Storvorde. Denne strækning er ca. 36 km. Lige før Lindenborg Gods, finder I borde- bænkesæt, hvor det er muligt at nyde jeres medbragte mad. På turen kommer I forbi kilderne Lille Blåkilde og Blåhøl som er de største kilder i Nordeuropa. Læs mere om kano og kajak på Limfjorden.
 

Geocaching i AalborgTosomheden

En gåtur i Hammer Bakker, en vandretur langs Gravlev ådal, en sightseeing tur i Aalborg er bare nogle af de ting, der kan kombineres med geocaching. Nogle gange er kvalitetstid bare det at være sammen og andre gange er det at opleve noget nyt sammen. Geocaching er moderne GPS-skattejagt, der giver jer store natur- og byoplevelser. Oplev dét, som de lokale vil vise jer og se jeres omgivelser på en ny måde. Geocaching er for alle aktive mennesker i alle aldersgrupper, der elsker eventyr og oplevelser.


Naturen lige udenfor døren...

I Aalborg finder I rigtig mange naturområder lige udenfor døren. Se her en liste over parker og haver samt en liste over naturområder...
Vandreture i Aalborg

Vandreture med guide...

Spor med Ord
Lej en rygsæk i InfoCenter Hals med GPS, iPod, kikkert og naturbøger og begiv jer ud på jagten ”Spor med ord” og find de smukkeste natursteder mellem Hals og Hou.

Naturoplevelser i Aalborg
Tag på en guidet tur med Aalborgs naturvejleder og oplev nogle af Aalborg kommunes smukke naturområder.

Guidedeture i Lille vildmose
Lille Vildmose arrangerer guidede ture i mosen, få et indblik i mosens dyreliv og betydning for lokalbefolkningens udvikling.

5 restauranter i smuk natur...

Gazpacho Restaurant Scheelsminde AalborgRestaurant Scheelsminde
Smag på de kulinariske retter imens I nyder udsigten over den store herregårdspark.

Muslinger Restaurant Bryggen NibeRestaurant Bryggen
Følg livet på havnen og nyd en af Restaurant Bryggens spændende fiskeretter.

Rejeforret Restaurant Kilden AalborgRestaurant Kilden
Højt hævet over Aalborg er der udsigt til byens spraglede tage og en udsøgt traktering i Restaurant Kilden.

MadanretningCafe Soldug
Nyd en vildtmenu eller en gourmet-middag på cafe Soldug, der ligeledes byder på en fantastisk udsigt over mosen. Vær opmærksom på, at Cafe Soldug har sæsonåbnet.
 
Rold StorkroRold Storkro
Med panorama-udsigt over den skønne natur i Rold Skov, kan du nyde en udsøgt middag, tilberedt af årstidens friske råvarer.



Aktiv ferie...

Der venter et skatkammer af aktiviteter på jer - hvad enten I vil prøve at ride, klatre, dykke, surfe, rapelle, vandre, løbe, fiske.
Aktivferie i Aalborg...
Aktivferie Nordjylland ...

VISITAALBORG Kjellerups Torv 5, niveau 13 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT