|
|
|
|
Nibe Lystbådehavn og Nibe Jollehavn oser af maritim stemning. Her kan du opleve sejlerliv, nyde duften af dejlig mad og kolde fadøl ogfå en dejlig dukkert i fjordbadet. Eller bare nyde livet på Nibe Strand.
Måske er du heldig at få en tur i en af de gamle fartøjer - kaagen eller sjægten - fra dengang silden var Nibes indtægtskilde. Du kan også opleve en af de flotte solnedgange
|
|
|

Nibe Lystbådehavn
Ved Nibe Bredning og byens historiske bygninger ligger Nibe Lystbådehavn ideelt som slutmålet for dagens sejlads såvel fra Kattegat i øst som Limfjordens store bredninger i vest – alle kan være sikker på at finde en god plads. Lystbådehavnen indrammes af de karakteristiske røde huse "Bryggen" der omgiver havnen på to sider.
Faciliteter
Havnen har gode faciliteter i form af toiletter og bad samt mulighed for el og ferskvand på broerne. Alle gæster er velkomne til at benytte opholdsrum i sejlklubbens klubhus, grillplads m.m. Endvidere står slæbested og mastekraner til rådighed.
Sikkerhed
På grund af permanent beboelse ved havnen tilbydes et særdeles godt overvåget havnemiljø der er meget velegnet til ubemandet oplæg af båden. Havnekontoret er fuldtidsbemandet og er behjælpelig med forskellige servicetilbud som tilrettevisning, assistance, vejrmeldinger, fax og e-mail.
Nibe Lystbådehavn arbejder hele tiden på at bevare og udvikle byens maritime front og særpræg bl.a. ved at holde en standard, der betinger den årlige tildeling af "Det Blå Flag".
Nibe Lystbådehavn ligger få minutter fra Nibes mangfoldige indkøbsmuligheder og hyppige busforbindelser i alle retninger.
Tid til en dukkert
I Nibe er der gode muligheder for en tur i bølgen blå.
Nibe Fjordbad ligger i Nibe Lystbådehavn.
Der er livredder i Nibe Fjordbad fra lørdag den 28. juni 2008 til søndag den 17. august 2008 fra kl. 12.00 - 18.00. For at gøre opmærksom på at livredderen er tilstede vil flaget blive hejst.
Nibe Badestrand ligger tæt på byen og mellem Nibe Roklub og Nibe Lystbådehavn.
|
Flot solnedgang med fjordudsigt i Nibe
Med udsigt ud over fjord og marina kan du nyde et lækkert måltid på en af Nibes bedste restauranter.
Besøg et bryghus og se hvordan øl bliver brygget. 1. juni 2007 åbnede Nibe Bryghus på havnen i Nibe og de har siden givet besøgende en oplevelse i huset. Læs mere om bryghuset og deres øl på deres hjemmeside.
I sommerhalvåret kan du opleve Nibe fra søsiden med det gode skib M/S Kysten. Turen tager typisk to timer tur/retur til Gjøl. Yderligere information om ture mm. på M/S Kysten's hjemmeside
|
|
|
|
|