Til forsiden
Fjorden & havet

Lille Vildmose-området har historisk set altid været præget af vand. Ja, helt tilbage fra dengang Stenalderhavet havde sin udstrækning helt ind til Kalkskrænterne ved Kjællingbjerg og Gudumholm. I dag bor mange i området på gammel havbund...

Oestkyst

30 km kyststrækning ud for Lille Vildmose

Lille Vildmose-området er ”næsten” omgivet af vand. De mest synlige beviser herpå er 15 km kyststrækning langs med Limfjorden og 15 km kyststrækning langs med Kattegat.

30 km kyststrækning åbner op for mange muligheder. Selv om store dele af strækningen er et udpræget lavvandsområde, så har der op gennem tiderne været flere mindre fiskesteder langs strækningen hvis betydning i dag mere har karakter af at være ”åndesteder” for mange af de lokale fritidsfiskere. Eksempelvis Stejlgabet, Nørkærsvej, Mou Bro m.m.

 

baadehavn_LilleVildmose

Gode muligheder for fiskeri

I takt med øget fritid og dermed større mulighed for fiskeri langs med kysten og å-løbene har nærheden til vandet også åbnet op for andre mulige fritidsaktiviteter. I området er der 2 dejlige lystbådehavne, Mou Lystbådehavn og Egense Lystbådehavn hvorfra der ikke alene kan fiskes med båd men også til sejlads inde i såvel fjord som på havet. Hertil kommer at de store strækninger af lavvandsområder giver gode muligheder for surfere.

Vi har ikke ”svømmehud” mellem tæerne men vi kan ikke løbe fra at vandet  har haft stor historisk betydning for vort område. At vi i dag bruger vandet i flere sammenhænge end vore forfædre, vidner kun om evnen til forny sig.
Tirsdag, april 27 2010

Kast snøren i vandet i Lille Vildmose...



Hygge på havnen

Lystbådehavnene på østkysten ved Lille Vildmose er som små oaser med hygge og stemning. Der findes to lystbådehavne:

Mou Lystbådehavn
Egense Lystbådehavn



Badevand med sommergaranti

Vandland & Feriecenter Øster Hurup byder på subtropisk vandland - med bl.a. en 50 m lang vandrutchebane, børnerutchebane, springvand, sauna, solarier, tennis, minigolf og badebar.
Læs mere om vandlandet her...
VISITAALBORG ØSTERÅGADE 8 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT