Til forsiden
Aktiv ferie

Ferie er for mange ikke kun sol, badning, afslapning m.m. men bliver ofte brugt til at udfordre sig selv – fysisk, mentalt og intellektuelt. Lille Vildmoseområdet indeholder en lang række muligheder til at ”dyrke” sig selv –  fordi vi har en natur der giver os muligheden

cykeltur i Lille Vildmose

Oplev Lille Vildmose på cykel

Lille Vildmose-områdets varierede naturtyper giver turisterne mulighed for mange typer af aktiv ferie. Igennem området løber der strækninger af en række cykelstier – eksempelvis Limfjordsstien og Hadsundstien samt den nationale cykelrute 5, Østkystruten. 


Tag vandrerskoene på

Mulbjergene og Kongerslev Hede der begge er fredede arealer, giver mulighed for gode og lange traveture. Herved åbnes op for ”historiske tilbageblik” i form af Stejlgabets betydning for fiskeriet i middelalderen og Mulbjergenes fortid som øer i stenalderhavet. Hertil kommer de mange bronzealderhøje på Kongerslev Hede der samtidig er gode udsigtspunkter helt ud til Kattegat.

Eller kør om kap i GoKarts

Er man til benzinos, er der også mulighed herfor. I vort område er der placeret en af landets få udendørs gokart baner – nemlig Mou GoKart Bane. Her er der mulighed for at få testet sine evner – og få testet, om man er en ny Tom Kristensen. Han har en fortid på denne bane, så...


Særlige aktiviteter i Lille Vildmosen 2011

Lille Vildmoseområdet byder ikke kun på dansk vildmark, men også på en lang række spændende aktiviteter som f.eks. Skovens Dag, Fuglenes Dag, De Vilde Blomsters dag, Mosens Dag, guidede bus- og vandrerture og meget mere.

Børnene er der selvfølgelig også tænkt på. På Lille Vildmosecentrets naturlegeplads kan børnene hver tirsdag i juli måned møde trolden Lille Vildma og deltage i børnevenlige natur- og sommeraktiviteter.
Studer aktivteterne i Lille Vildmosen nærmere her...


Nyd en dag på kysten og lad dragen flyve ...

Digitale cykelruter i Nordjylland

I Nordjylland er det let for dig at finde vej på cykelferien. På visitnordjylland.dk kan du finde og downloade en cykelrute til din egen GPS.
Se digitale cykelruter...

Kast snøren i vandet

i havet, fjorden eller en af de mange åer i området ...

Se også fiskevande i Nordjylland
VISITAALBORG Kjellerups Torv 5, niveau 13 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT