Til forsiden
Østkystens skjulte perler

Her finder du en guide til Østkystens skjulte perler. 

 


Kjærsminde samlingen

Kjærsminde Samlingen

Unik samling af dukker fra omkring år 1900 og frem til nu. Desuden udstiles fine gamle dåser og køkkenting samt symaskiner og landbrugsredskaber.
Hou Engvej 48
9370 Hals
98253126


Guldharalds Høj

Lidt nord for Hals i Winthers Plantage finder man et lille stykke Danmarkshistorie. Vikingehøvdingene kæmpede om magten i Danmark og Norge, og netop her stod et blodigt slag. Guldharald slog Harald Gråfell ihjel. Dette blev fejret med rigelige mængder mjød, hvorpå en anden rival, Håkon Jarl indfandt sig og hængte Guldharald i et træ.
Stedet for denne drabelige begivenhed, er markeret med et beskedent skilt. Det kan være svært at finde. Få vejbeskrivelsen hos Turistbureauet.


Traktørstedet Raalingen

Traktørstedet Raalingen ligger som en lille perle midt i Hou by, første gang registreret i 1552. Det er en stråtækt bindingsværksidyl, der sommeren igennem byder gæsterne på brasserade-grill og helstegt gris. Indenfor i de små stuer finder man en unik maritim atmosfære.
Syrenvej 2, Hou
9370 Hals
98253266


Hals Mose

Før i tiden blev her gravet tørv. Mange familier havde hver sin lille jordlod. Der blev avlet kartofler og plukket bær i sæsonen, som blev lavet til syltetøj og grød. Nu er der gode muligheder for at se råvildt, harer og fasaner, især hvis man kommer i de tidlige morgentimer eller i aftenskumringen.
Fra Hals køres nordpå ad Ulstedvej ca. 3,3 km. og derefter til højre ad Kanalvej, der fører gennem mosen.
Mandag, marts 31 2008

I Hals er der rig mulighed til at tage på oplevelse på egen hånd...

Søg overnatning & oplevelser

VISITAALBORG Kjellerups Torv 5, niveau 13 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT