Til forsiden
Sjov på stranden ved Hals og Hou

Hals og Hou er et paradis for vandhunde og barnlige sjæle. Som badegæst kan du finde din egen, helt personlige badeø - bygge dit eget sandslot og lave sjove aktiviteter på stranden.
Få også inspiration til sjove aktiviteter i sommerhuset på en regnvejrsdag...

Sjov på en solskinsdag


Børn bygger sandslot

Byg dit eget sandslot
Børn elsker at bygge deres eget sandslot. Der kan nemt gå en eftermiddag på stranden - måske flere - med at bygge et flot sandslot op. Brug skovle, spande eller store skaller til at forme slottet med. Grav en "voldgrav" rundt om slottet og indfang evt. krabber og rejer til at putte i "voldgraven"

Sandslot
Figurer i sandet
Udover at bygge sandslotte kan du også forme dine egne figurer i sandet. Lav f.eks. et dødningehoved, en fisk eller en blåhval  -  ja det er kun fantasien der sætter grænsen få hvad du kan lave af flotte figurer.
Dreng fanger krabber med net

Fang krabber, små fisk eller rejer
I strandkanten kan du fange krabber, rejer og små fisk. Alt du behøver er et net og en spand.
Spændende rejefiskeri for hele familie i Limfjorden

Leg med bølgerne

Leg med bølgerne
En sjov leg hvor alle kan være med. Stå i vandkanten og lad dig ikke blivet fanget af bølgerne. Så snart en bølge nærmer sig er det med at hoppe over den. Den der bliver "indfanget" af en bølge har tabt.

Børn samler sten, tang og skaller
Saml sten, tang og skaller til en regnsvejrsdag
Leg "tingfinder" på stranden
En sjov leg Pippi Langstrømpe legede med Annika og Tommy. Prøv selv denne sjove leg på stranden og saml ting til en regnsvejr...

Sjov på en regnsvejrsdag

Sten med hul fundet på stranden

Sjov med sten indsamlet fra stranden
Se om i kan finde nogle sten med hul, som kan bruges til, at lave halskæder, armbånd, dug-holder eller små figurer af.

Mal en mariehøne på en sten
Mal stenene
Indsaml nogle sten med en glat overflade, mal forskellige motiver med akrylmaling eller tusser. Mal f.eks. en mariehøne, dannebrog eller lav små figurer. Prøv også at lime sjove figurer sammen af ting indsamlet på stranden.
Sten på snor

Lav din egen naturlige dug-holder
Til denne sjove aktivitet skal du bruge 4 sten med hul, 4 klemmer og snor. Stik snoren gennem hullet i stenen og bind den sammen med klemmen. Du kan male sten og klemmer, hvis du ønsker nogle mere farverig dug-holder.

Tang
Naturlig billedkunst
Saml tang i vandkanten, læg det i en skål med vand. Den opblødte tang formes og lægges på kartonet. Dæk billedet med stanniol, læg det i pres til billedet er tørt. Tangen hænger nu fast på kartonet, du kan dekorerer billedet med sand, ved at klistrer lim på og drysse med sand.
VISITAALBORG Kjellerups Torv 5, niveau 13 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT