Til forsiden
Gastronomi i Aalborg

Fra Aalborgs gastronomiske scene kommer her nogle ypperlige eksempler, som uden tvivl varsler om velsmag, atmosfære og stemning.

 

Mortens KroMortens Kro

Kapacitet: 200 personer

Midt i Aalborg City finder du på Mølleplads et af Aalborgs absolut gastronomiske templer.
I den loungeagtige restaurant Mortens Kro får du et storby-svirp af New York og Milano i et luksuriøst designmiljø, der er 100% indrettet med vægten lagt på kvalitet både i form, farver og funktion. Den gennemført mentale oplevelse, som Mortens Kro bringer frem hos restaurantens gæster, fuldender den gastronomiske oplevelse, som altid er i højsædet i en restaurant, der har en sjældent international atmosfære, og i øvrigt er en af byens bedst bedømte restauranter i diverse madanmeldelser.

Køkkenchef Morten Nielsen, der blev kåret som Årets Kok 1996 og i øvrigt gør sig som både forfatter og mad-tvvært, men i særdeleshed også med tryllerier og sublim jonglering med gryderne på Mortens Kro. Gennemtænkt, forførende og inspirerende gastronomi på internationalt niveau. 


San GiovanniSan Giovanni

Kapacitet: 90 personer

Meget centralt i bymidten finder du en af Aalborgs bedste gastronomiske oplevelser på den italienske restaurant San Giovanni, der nu i anden generation videreføres af familien Volpi. San Giovanni er et sted, som i den grad bekender sig til dogmebevægelsen - Slow Food. Det handler om oplevelser, det gode køkken og det gode liv. Det handler om kvalitet og om at behandle råvarerne med respekt. Derfor kan det ikke overraske, at køkkenet hos San Giovanni er baseret på helt friske råvarer, flere af dem af egen import, som afspejler Volpi familiens holdning til kvalitet. Det er italiensk for de kompromisløse. Det er også nogle af grundene til at San Giovanni er optaget i Ciao Italia, som er sammenslutningen af ægte italienske restauranter i verden.

I den 100 kvm. store vinkælder er det muligt for mindre selskaber at nyde en udsøgt middag i en meget unik og eksklusiv ramme, velegnet for bestyrelsen eller honoratiores.

I vinkælderen er det traditionen, at der ikke bestilles fra menukortet, idet der serveres en menu bygget op omkring en traditionel italiensk festmiddag. 


Sohngårdsholm Slot Sohngaardsholm Slot

Kapacitet: 90 personer

En af Aalborgs gamle herregårde, Sohngaardsholm Slot, tilbyder nu - efter flere hundrede års celeber historie – en stemningsfuld kulisse med rendyrket gastronomi.

Restaurant Sohngaardsholm er beliggende på byens sydlige bakkedrag med en smuk udsigt over Aalborg og den omkringliggende park.

På restaurant Sohngaardsholm findes en smuk og højstemt ramme om en fantastisk festmiddag. 


Restauranter i AalborgRestaurant Scheelsminde

Kapacitet: 100 personer

Hugo Jensen og Fru Aloisia har siden 1960 drevet Scheelsminde som et af landets kendte spisesteder.

Det er også i dag samme familie og ny generation som driver Scheelsminde videre med den ånd og kærlighed til bordets glæder som Hugo Jensen så rigeligt øste af og bibragte til de mange gæster som i tidens løb har gæstet Scheelsminde.

Den unge generation har i dag trods udviklingen indenfor gastronomiens verden stadig ønsket om, at kunne tilbyde et underfundigt og velnærende måltid for alle sanser og med udgangspunkt i de klassiske retter. 

Der er plads til det klassiske køkken baseret på ærlighed og kærlighed til de danske råvarer og krydret med faglig udvikling og dygtighed.

Omsorg, traditioner og gastronomi i herskabelige omgivelser er det indhold og de rammer Restaurant Scheelsminde tilbyder sine gæster.

Smagens by...


I Aalborg er der aldrig langt imellem snapsene, heller ikke hvis du er på udkig efter en stor gastronomisk oplevelse

Liste over restauranter i Aalborg
VISITAALBORG ØSTERÅGADE 8 9000 AALBORG +45 99 31 75 00 KONTAKT